Projektleder med stærk IT-faglig profil til Magasins PMO
Job description
Hej, mit navn er Camilla, og jeg leder projektlederne i Magasins PMO, som er forankret i IT-afdelingen. Vi har fart på vores digitale udvikling, og derfor søger vi nu en erfaren projektleder med solid IT-forståelse og praktisk erfaring med at drive projekter i en IT-afdeling. Du vil få ansvaret for at drive nogle af Magasins mest strategisk vigtige IT- og digitaliseringsprojekter på tværs af organisationen.
Om teamet og vores ambitioner PMO’et spiller en central rolle i at sikre eksekvering af Magasins vigtigste strategiske initiativer. Projekterne involverer ofte: systemintegrationer, platforme (e-commerce, ERP, POS), data og arkitektur samt udvikling og implementering af nye digitale løsninger. Du bliver en del af en IT-afdeling på ca.
55 specialister – udviklere, arkitekter, QA, operations og delivery managers. Stillingen er på 37 timer med base på vores hovedkontor ved Kongens Nytorv i København. Dine primære opgaver: Lede og styre teknisk funderede projekter på tværs af IT, Online, Marketing, SCM, Retail og Indkøb m.fl. Sikre sammenhæng mellem forretningskrav, systemarkitektur og teknisk implementering Planlægning og styring af projekter, inkl.
leverancer, milestones og afhængigheder Samarbejde tæt med udviklere, arkitekter og QA om scope og løsninger Drive beslutninger omkring systemvalg, integrationer og løsninger Identificere og håndtere tekniske risici og afhængigheder Udarbejde timeline, status og budget – med forståelse for tekniske implikationer Hvem er du?
Har solid erfaring med at lede IT- og digitaliseringsprojekter – og en relevant IT-uddannelse er en fordel, men ikke et krav Har en stærk forståelse for systemer, integrationer og IT-arkitektur Er vant til at arbejde tæt med udviklingsteams og specialister Har erfaring med både agile metoder (Scrum) og klassisk projektledelse Gerne er certificeret Scrum Master, Product Owner eller lignende Har erfaring med værktøjer som Jira (Monday er en fordel) Er stærk kommunikativt og kan oversætte mellem tekniske og forretningsmæssige behov Om mig som leder Hos mig får du en leder, der tror på tillid, frihed og samarbejde.
Jeg værdsætter åbenhed, humor og et arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt – også når tempoet er højt. Jeg brænder for at udvikle mennesker og skabe stærke løsninger sammen, der gør en reel forskel for både kollegaer og kunder. Jeg glæder mig til at høre fra dig! – Camilla, Head of PMO, IT – Magasin du Nord Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler og søger en profil, der kan styrke vores IT-faglige niveau i projektledelsen. Går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder.
Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.