Job description
Brænder du for beauty, makeup og eksklusive dufte? Motiveres du af at skabe unikke kundeoplevelser og guide kunder gennem et af verdens mest ikoniske beautyuniverser? Så er det måske dig, vi leder efter til Prada i Magasin Kongens Nytorv. Bliv en del af Pradas univers Prada er et anerkendt luksusbrand, kendt for sin tidløse elegance, innovative tilgang og kompromisløse kvalitet.
Med Prada Beauty forenes mode, skønhed og kreativitet i et eksklusivt univers, hvor makeup og dufte skaber oplevelser, der rækker ud over det sædvanlige. Som Beauty Advisor bliver du en vigtig ambassadør for brandet og får en central rolle i at introducere kunderne til Pradas eksklusive sortiment af makeup og parfumer.
Du møder kunderne med nærvær, passion og faglig rådgivning og hjælper dem med at finde de produkter, der matcher deres ønsker og behov. Din hverdag hos os Du får en spændende hverdag, hvor salg, service og faglig rådgivning går hånd i hånd. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi sammen skaber inspirerende kundeoplevelser og arbejder mod fælles mål.
Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart 1. september og arbejde på hverdage samt hver anden weekend. Dine opgaver vil blandt andet være at: Vejlede og inspirere kunder inden for makeup, dufte og skønhedsprodukter Skabe personlige og eksklusive kundeoplevelser gennem nærvær, service og storytelling Opbygge kunderelationer og sikre høj kundetilfredshed Arbejde aktivt med salg og bidrage til at nå butikkens mål og KPI'er Sikre, at counteren altid fremstår indbydende, præsentabel og i tråd med brandets høje standarder Hvem er du?
Vi forestiller os, at du: Har erfaring fra beautybranchen, gerne inden for makeup og/eller dufte Har sans for service og formår at skabe eksklusive kundeoplevelser Er passioneret omkring beauty og følger med i nye trends og tendenser Er udadvendt, nærværende og motiveres af at inspirere kunder gennem brandets univers Magasin som arbejdsplads I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab.
Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele og gode rabatter. Din leder vil altid stå klar til at sparre med dig og forventer samtidig, at du tager ansvar og altid stræber efter at yde dit bedste over for vores kunder. Vil du søge jobbet? Du kan let og hurtigt sende os din ansøgning via linket, og vi håber også, at du har lyst til at fortælle lidt om dig selv i en kort video, som du kan vælge at vedlægge din ansøgning.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!