NCC

Tag Kabel- og Ledningsarbejder-uddannelsen hos NCC

NCC

Søborg, dkFull-timePosted Jul 1, 2026

Job description

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen! I NCC uddanner vi mange lærlinge og elever. Allerede i læretiden, bliver du en uundværlig del af teamet. Hos os bygger uddannelse nemlig på samarbejde. At være lærling eller elev i NCC kræver mest af alt, at du har lyst til at lære nyt og er engageret i dit arbejde.

I læretiden bliver du sat sammen med dygtige og erfarne kollegaer, så du får de bedste muligheder for at blive bedre til dit fag. Læs mere om at være lærling i NCC på vores hjemmeside: https://www.ncc.dk/arbejd-hos-ncc/larling-i-ncc/ NCC – en af de førende virksomheder i Norden NCC har kabel- og ledningsarbejderlærlinge på Sjælland Lige nu har vi ingen ledige lærepladser *Opdateret 1.

juli 2026 Vil du være med til at sikre fremtidens infrastruktur og den grønne omstilling? Som kabel- og ledningsarbejder er du med til at lægge rør og kabler til el, vand, fjernvarme og internet – alt det, der får hverdagen til at fungere ude i samfundet. Om uddannelsen Du lærer om korrekt håndtering af kabler og rør, gravearbejde og iblæsning.

Du får viden om styret boring, underpresning og jordfortrængning. Du lærer retablering, brolægning og belægning samt ledningsregistrering, love og regler. Derudover får du undervisning i sikkerhed, arbejdsmiljø, kommunikation og kundeservice. Uddannelsen foregår som vekseluddannelse med skoleophold på Learnmark i Horsens – ca.

19 ugers skole fordelt over 1,5 år. Bor du langt fra skolen, vil du blive tilbudt skolehjem. Vi tilbyder Løn under hele forløbet – også når du er på skole. Et stærkt fagligt netværk og sammenhold. Mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi og være en del af den grønne omstilling. En arbejdsplads, hvor sikkerhed og kvalitet er i fokus.

Vi søger dig, der Har interesse for praktisk arbejde og teknik. Er mødestabil, samarbejdsvillig og har lyst til at lære. Har været ansat hos NCC i minimum 1 år, før du kan starte på uddannelsen. (Dette sikrer, at du kender vores arbejdsmetoder og kultur, inden du går i gang med uddannelsen). Interesseret? Er du interesseret i at søge ind hos os – først som ufaglært i 1 år og derefter for at tage uddannelsen - så send os en kort ansøgning med følgende info: Lidt om hvorfor du søger denne uddannelse Om du har tidligere joberfaringer og/eller andre uddannelser (eller vedlæg et CV, hvis du har et) Så undersøger vi om vi har et ledigt job i dit område og hvis ja, vil du blive kontaktet.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Louise Liengaard på telefon 4195 2184 eller e-mail louise.liengaard@ncc.dk eller kontakt Learnmark for mere info om skoleindhold og skolehjem. Ansøgninger skal sendes via hjemmesiden, ikke på mail.

See all open roles at NCC or explore thousands more companies on TheJobsMap.