Regnskabsassistent til spændende kundeportefølje
Job description
Er du nysgerrig på regnskab, har flair for tal og brænder for at arbejde med internationale kunder? Hos Newsec søger vi en regnskabsassistent, der trives med struktur, detaljer og samarbejde på tværs af landegrænser. Du bliver en del af et engageret team, hvor du får mulighed for at lære, udvikle dig og opbygge værdifuld erfaring inden for international ejendomsadministration.
Om stillingen Som vores nye Regnskabsassistent, bliver du en vigtig del af den daglige drift og økonomiske support til en portefølje af vores kunder. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kolleger, som sikrer en grundig oplæring, og du får mulighed for gradvist at opbygge dine faglige kompetencer inden for regnskab og økonomiske processer.
Dine væsentligste arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Bankafstemninger og løbende opfølgning på kontobevægelser
- Håndtering af kreditor- og debitorrelaterede opgaver
- Understøttelse og opfølgning på finansielle workflows og processer
- Likviditetsoverførsler mellem konti og selskaber
- Håndtering af rykkere og dialog vedrørende udestående betalinger
- Manuel behandling, kvalitetssikring og upload af data i relevante systemer Om dig Vi leder efter dig, der er struktureret, ansvarsbevidst og motiveret for at udvikle dig inden for regnskabsområdet. Du behøver ikke have mange års erfaring. Det vigtigste er, at du har interesse for tal, lyst til at lære og en positiv tilgang til nye opgaver. Derudover forestiller vi os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller administration, eller er nyuddannet inden for området
- Har en grundlæggende talforståelse og arbejder omhyggeligt med detaljer
- Er fortrolig med Office-pakken, særligt Excel, eller har lyst til at lære mere
- Trives med administrative opgaver og kan arbejde struktureret med faste processer
- Kommunikerer på et højt niveau af både dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt Ansøgning og kontakt Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt HR Business Partner, Oliver Sommer via mail: oliver.sommer@newsec.dk. Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet. Om Newsec Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling. Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser. Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
More jobs at Newsec
Foreningsadministrator
Newsec· Kongens Lyngby, copenhagen, DK / Viby J, DKAsset Manager med stærk forretningsforståelse
Newsec· Kongens Lyngby, copenhagen, DKAnsvarsfuld Client Manager med stærk kommerciel forståelse
Newsec· Kongens Lyngby, copenhagen, DKTeam Lead til Property Management
Newsec· Kongens Lyngby, copenhagen, DKEngageret Controller til kompleks ejendomsportefølje
Newsec· Kongens Lyngby, copenhagen, DK
More jobs in Kongens Lyngby
FPGA Lead/Architect/Implementor
Teledyne Technologies· Denmark - Kongens LyngbyProduction Planner
KLA Corporation· Lyngby, DenmarkBrand & Communications Assistant
PreSeed Ventures· Kongens Lyngby, DKSælger i POWER Lyngby
POWER· Kongens Lyngby, Hovedstaden, DKSales and Service Manager
Magasin du Nord· Kongens Lyngby, Hovedstaden, DK