Dansk Selskab for Praktisk Audiologi logo

Dansk Selskab for Praktisk Audiologi jobs and careers

About Dansk Selskab for Praktisk Audiologi

Hørespecialisterne er den centrale faggruppe, når mere end 100.000 danske årligt får høreapparater. Nu har vi stiftet vores eget faglige selskab, som både skal holde hørespecialisterne fagligt ajour, gennemføre projekter og sikre, at vi bliver hørt i faglige spørgsmål. Alt for længe er der blevet talt om og ikke til hørespecialisterne. DSfPA henvender sig til alle, der arbejder med praktisk audiologi i både den private og den offentlige sektor – uanset hvilken uddannelsesmæssige baggrund, man har. Der er omfattende forandringer på vej på høreområdet, bl.a. som følge af nye faglige kvalitetskrav, digitalisering og diskussioner om en autorisering af hørespecialisterne. DSfPA er et fagligt forum, som tilbyder en mulighed for at holde sig på forkant med udviklingen og fagligt opdateret i forhold til nye krav og muligheder. DSfPA er også en fagpolitisk stemme, der vil sikre at hørespecialisterne bliver hørt. Både i forhold til de øvrige personalegrupper på høreområdet og i relation til de ansvarlige myndigheder. Der er tydeligvis brug for fagligt modspil, når rammerne – ikke mindst de praktiske – skal sættes for høreområdet. Det faglige selskab er stiftet af en række hørespecialister med erfaring fra både det offentlige og den private sektor. Dansk Selskab for Praktisk Audiologi henvender sig til alle hørespecialister – herunder studerende, som er i færd med at tage en relevant uddannelse med henblik på at arbejde som hørespecialist. Medlemskontingentet er kr. 400 for færdiguddannede og kr. 200 for studerende. Kontingentet dækker perioden 2023/24. Indmeldelse kan ske via en blanket på selskabets hjemmeside og betalingen foregår via mobilepay. Læs mere på www.DSfPA.dk Selskabet afholder sit første faglige medlemsarrangement i november. Meld dig ind og få nærmere besked direkte i din mailboks. DSfPA´s bestyrelse består af følgende hørespecialister: Helle Rosenkvist (formand), Faisal Nezam, Lone Sørensen, Christine Madsen og Lisette Precht Rahbek (næstformand).

Employees
1 to 10

Jobs at Dansk Selskab for Praktisk Audiologi

No open positions right now. Explore more companies on TheJobsMap.