12 open roles
Måletekniker til Heraeus Covantics
Job description
Finder du svarene i selv de mindste detaljer? Bliv måletekniker hos Heraeus Covantics Optiske fibre kræver mere end et hurtigt blik. De kræver præcise målinger, grundige analyser og en tekniker, der bliver ved, til resultaterne giver mening. Hos Heraeus Covantics får du en central rolle i vores arbejde med avanceret fiberteknologi.
Er du en erfaren tekniker, der trives bedst med et sample, et avanceret måleinstrument og et spørgsmål, der skal besvares? Kan du se mønstre, hvor andre bare ser data? Og vil du være den, der står for målingerne i en virksomhed, der er i fuld gang med at skalere fremtidens fiberteknologi? Så læs endelig videre. Måske er det dig, vi mangler.
Specialist i måling Hos Heraeus Covantics udvikler og producerer vi avancerede optiske fibre, og vi vokser hurtigt. Det betyder bl.a. nye produktionsfaciliteter, produkter og processer, og derfor er der også brug for flere og mere præcise målinger og analyser. Nu søger vi dig, der vil være en del af vores teknikergruppe, hvor din primære opgave bliver at måle, analysere og dokumentere.
Vi vil blandt andet gerne have din hjælp til at: Udføre komplekse målinger og analyser af optiske fibre herunder klargøring, identifikation, opbevaring og forsendelse. Analysere samples og finde de mønstre og sammenhænge, der gemmer sig i data, herunder at identificere tendenser, afvigelser eller behov for opfølgende tests.
Udføre fejlanalyser, når noget er gået i stykker, og finde den egentlige årsag. Dokumentere og rapportere målinger og analyser, så resultaterne kan bruges og genskabes. Afprøve nyt måleudstyr og nye måleprocedurer i samarbejde med specialister. Bidrage til at udvikle og vedligeholde måleprocedurer, arbejdsinstruktioner, tjeklister og anden teknisk dokumentation.
Gennemføre valideringsaktiviteter og særlige måleopgaver for R&D, produktionen og andre interne interessenter. Bidrage til at etablere effektive arbejdsgange. Du kommer til at arbejde med avanceret måleudstyr som SEM-elektronmikroskop, Raman- og FTIR-analyse samt Keyence-mikroskop til at undersøge optiske fibres struktur, materialer og overflader i detaljer.
Rollen kræver en stor portion selvstændighed, men du får et tæt samarbejde med vores udviklingsafdeling, hvor du har en fast sparringspartner. Og så bliver du selvfølgelig lært grundigt op i vores udstyr. Du kan stå på mål for dine målinger Vi lægger vægt på, at du har solid erfaring med måling. Vi forestiller os, at du har en del år bag dig i et teknisk miljø, hvor præcision og kvalitet er en del af hverdagen.
Måske kommer du fra elektronikbranchen, hvor du har målt på elektronik eller medicinsk udstyr. Måske har du kalibreret udstyr på et laboratorium eller institut, eller måske har du arbejdet som laborant, kalibreringstekniker eller kvalitetstekniker. Du kan også have en anden teknisk baggrund og have bevæget dig over i måling.
Det vigtigste er, at du har stor erfaring med at måle. Du er stærk på IT og har det fint med, at en stor del af arbejdet foregår ved computeren. Du er god til Excel og til at formidle dine resultater på skrift. Som person er du analytisk, kvalitetsbevidst og selvstændig. Du stiller dig ikke tilfreds med det første svar, og du ved, at et godt resultat kræver omhyggeligt arbejde, hele vejen fra målingen til dokumentationen.
Et selvstændigt job med faglig dybde og international kontakt Hos os får du et selvstændigt job med avanceret måleudstyr, dygtige kolleger og gode muligheder for faglig udvikling. Du bliver en del af en flad organisation, hvor vidensdeling og samarbejde er vigtigt. Du får mange internationale kolleger og samarbejdspartnere.
Det er derfor et krav, at du kan begå dig på engelsk i både skrift og tale på et højt niveau. Du skal regne med omkring seks ugers rejseaktivitet om året, når du er kommet godt ind i rollen. Vi tilbyder desuden attraktive ansættelsesvilkår med blandt andet pension, sundhedsforsikring og frokostordning. Er du eksperten bag målingerne?
Så upload dit motiverede CV via linket hurtigst muligt. Du kan læse mere om, hvad et motiveret CV er, her Deadline for ansøgninger er d. 30.10. Vi samarbejder med Konsulenthuset ballisager. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialist i HR og projektledelse Sofie Hallgren på sof@ballisager.
com eller på tlf.: 30 73 78 09. Vi glæder os til at høre fra dig. Om Heraeus Covantics Denmark Heraeus Covantics Denmark er en del af Heraeus Group, en globalt førende, familieejet teknologikoncern med aktiviteter i omkring 40 lande og mere end 17.000 medarbejdere verden over. I Brøndby udvikler og producerer vi avancerede optiske fibre med omkring 80 medarbejdere. Vi kombinerer international ekspertise med en lokal kultur præget af høj faglighed, tæt samarbejde og korte beslutningsveje.
Description copied from Konsulenthuset ballisager A/S's careers page. Read the full posting before you apply.
More jobs at Konsulenthuset ballisager A/S
Driftsleder til dao, Nykøbing F.
Konsulenthuset ballisager A/S· Guldborgsund, DKSupply Chain Koordinator til Triple Trading
Konsulenthuset ballisager A/S· Slagelse, DKIT-supporter til Triple Trading
Konsulenthuset ballisager A/S· Slagelse, DKTalglad økonomiprofil til dansk virksomhed i vækst
Konsulenthuset ballisager A/S· København, Region Hovedstaden, DKKøkken- og kantineansvarlig i Brøndby
Konsulenthuset ballisager A/S· Brøndby, Region Hovedstaden, DK
More jobs in Brondbyvester
Studentermedhjælper til den juridiske afdeling - Semler Gruppen
Semler Group· Brøndby, DK, 2605Sikkerhedschef/HSE Manager til gadelys og e-Mobility hos et af verdens største forsyningsselskaber
Landau Headhunting· Brøndby, DKMåletekniker til Heraeus Covantics
Beat· Brøndby, Region Hovedstaden, DKArea Sales Manager
Michelin· BrondbyVærkstedsleder/ Formand
Zeppelin Baumaschinen GmbH· Brondby