Projektleder til Simple Creations

København, Region Hovedstaden, DenmarkPosted Oct 21, 2026

Job description

Fra første skitse til sidste gæst går hjem. Bliv Projektleder hos Simple Creations. Venue skal stå klar. Teknikken skal spille. Gæsterne skal føle sig godt taget imod. Hos Simple Creations skaber vi store events med et højt teknisk niveau og tårnhøje ambitioner. Nu søger vi en projektleder, der kan koordinere de mange detaljer og få det hele til at spille, fra de første projektskitser til afviklingen af den store aften.

Hvis du allerede ved, hvad det kræver at stable de events på benene, som kunderne hvert år glæder sig til, så læs endelig videre. Et tomt venue bliver til en scene med lys, lyd, borde, forplejning og tusindvis af gæster. Bag oplevelsen står et hold af mennesker, der ved præcis, hvad de skal, fordi nogen har samlet alle trådene.

Den person er dig. Du holder styr på de mange detaljer, følger op på aftaler og sikrer, at både kunden og holdet ved, hvad der skal ske. Du er tæt på produktionen, når det gælder, og bevarer overblikket, når flere ting sker på én gang. Fra de første idéer til evalueringen Et godt event begynder længe før, lyset dæmpes.

Du bliver en central del af processen fra det øjeblik, kunden rækker ud, til den sidste gæst er gået hjem, venue er tømt og dagen nu er et minde plantet i hver eneste gæst. Lidt mere konkret er det dig, der: Planlægger, projektstyrer og koordinerer vores kunders store events fra den indledende ide til den afsluttende evaluering efter afviklingen Er kundens faste kontakt og koordinerer samarbejdet med venues, leverandører og øvrige samarbejdspartnere Holder styr på budgetter, tidsplaner og flere parallelle projekter Koordinerer freelancere og samarbejder med vores dygtige eventkoordinatorelev Kort sagt: Du skaber overblikket, så andre kan skabe magien.

Du arbejder tæt sammen med ejer og Event Producer Frederik Heitmann og bliver en vigtig del af samarbejdet med både det faste hold, vores mange freelancere, kollegaer i udlejningen og vores dygtige elev. Du får et stort selvstændigt ansvar, men står aldrig alene med opgaverne. Du har prøvet det før, så du ved, hvad der skal til Hos Simple Creations arbejder vi ofte med store og komplekse events, og det kræver solid erfaring med eventkoordinering eller projektledelse, gerne fra et bureau.

Du kender arbejdet med venues, forplejning og logistik og er vant til at håndtere kunder professionelt, også når forventningerne er høje. Når tidsplanen er tæt, leverancerne skal gå op, og flere mennesker venter på svar, er du den, der holder styr på trådene. Du arbejder struktureret, følger op på detaljerne og bevarer roen, når tempoet stiger.

Du siger til, hvis noget skal afklares, og kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk. Måske har du også arbejdet med artister, måske er du nysgerrig på, hvordan AI kan bruges i eventbranchen. Begge dele er et plus. Det afgørende er, at du tager ansvar for dit arbejde, sætter en ære i ordentlighed og har lyst til at støtte vores elev i at blive endnu dygtigere.

Et kreativt hold med styr på detaljerne Simple Creations er et mindre, sammentømret eventproduktionsselskab i Hvidovre. I mere end 15 år har vi skabt produktioner med afsæt i vores teater og eventbaggrund og en prisvindende historie inden for teknisk teaterdesign. I dag producerer vi store events for nogle af landets største virksomheder, ofte med flere tusinde deltagere.

Vi kalder vores hold for SIMPLE-familien. Den består af et fast team og en stor kreds af dygtige freelancere, hvoraf mange har været med i mere end ti år. Vi tror på ordentlighed og på, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Her løfter vi i flok, deler vores succeser og lykkes som hold. Vores kunder kommer gennem relationer, vi har haft i mange år.

Vi er stolte af, at vi leverer det, vi lover. Det kræver både kreativitet, godt samarbejde og styr på detaljerne – også dem, ingen gæster nogensinde opdager. Du kan forvente ca. 20–25 rejsedage om året i forbindelse med store events. Her vil nogle få årlige weekender også indgå. Scenen er sat, vil du være med? Så vil vi glæde os til at modtage dit motiverede CV.

Du kan læse mere om, hvad et motiveret CV indebærer, her . Vi får hjælp af Konsulenthuset ballisager til rekrutteringen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Rikke Fabrin på 30 63 15 97 eller [email protected] . Ansøgningsfristen er den 8. november. Vi læser ansøgninger løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.

Vi forventer at afholde 1. interview den 10. og 11. november. Vi glæder os til at høre fra dig.

Description copied from Konsulenthuset ballisager A/S's careers page. Read the full posting before you apply.

More jobs at Konsulenthuset ballisager A/S

See all openings at Konsulenthuset ballisager A/S

More jobs in Copenhagen

See all jobs in Copenhagen

Projektleder til Simple Creations jobs at other companies